Dopingdebat uden indhold

DENNE ARTIKEL BLEV FØRSTE GANG BRAGT I OKTOBERNUMMERET AF GOLFBLADET

Så nåede den formålsløse debat om doping i golfsporten til de danske avisoverskrifter i en sæsonmæssig agurketid hvor Tiger er ude, Ryder Cup er ovre og det rent faktisk kræver lidt fantasi og evner at finde de gode golfhistorier. Men det var den tabloidagtige og ligegyldige dopingdebat, blottet for nogen relevant tråd, der skabte overskrifter i sidste måned. Golfavisen hoppede med på vognen, og valgte at tale med nogle mennesker, der rent faktisk vidste hvad de talte om.

Det har længe været et modefænomen at skrive om doping. For det meste fordi det er dejlig nemt og rimeligt, for det meste at kunne kaste sig over nogle cykelryttere, der aldrig synes at forstå, at det er ulovligt med for forbudte stoffer i sport. På det seneste er det dog blevet for nemt. At skrive om doping er blevet sportspressens tabloidjournalistik. Nu er det også blevet golfsportens. Der er ellers nok af interessante sager at skrive om i golfverden, men de færreste af dem er så nemme at lave. Det kræver som ofte research, forbindelser, indsigt og mest af alt en vilje til at ville skrive en god historie og gøre et godt stykke arbejde. Der er dog nogen, der mangler den vilje, og så er der emner, der er dejlig nemme at kunne give sig i kast med, uden man behøver at nævne for mange navne, have for mange (og korrekte facts), og uden egentlig at vide hvad man skriver om.

Golfsporten har længe levet et isoleret liv, da det er en sport som godt nok har mange konkrete punkter i sin opbygning, men samtidig også arbejder ud fra nogle meget varierende parametre, ganske fordi det er en sport, som mere end nogen anden fungerer og udøves i harmoni med naturen og dens luner. Det er også en sport, der er bygget op på fundamentet om ærlighed, personlig styrke og bevidstheden om, at det ikke er andres ulykke, som fører til ens egens succes. Det er sporten hvor det, at være ærlig, er en selvfølge, og det er den eneste sport i verden hvor en spiller kan give selv en straf – og gør det. Det er sporten, hvis grundlæggende principper, de færreste udenforstående i virkeligheden forstår.

Hvad får man så, når man så når man sætter mennesker, der ikke forstår helheden til at skulle gengive det overordnede billede? Man får den lette vare. Den fordrejede historie. Den vandede udlægning, som egentlig ikke har noget med sagen at gøre. Man får den hovedrystende tidsspilde.

Den seneste tid har man kunne læse, at doping plager elitegolfen. Det er en catchy overskrift, og historien er sådan set den samme, med et par få ændringer fra organ til organ, der ikke har fundet det nødvendigt selv at undersøge sagen. Hvis historien var korrekt, ville det have været et interessant emne. Men det er ikke en lødig overskrift, og det er heller ikke en korrekt historie.

Uændret mentalitet
Mentaliteten i golfsporten har ikke ændret sig siden de første slag blev slået ved Musselburgh eller i klitterne ved St. Andrews, og op til 1970’erne og 80’erne hvor de første østtyske atletikkvinder fik overskæg. Mentaliteten har også været den samme gennem 90’erne og det nye århundrede hvor specielt den ene atletikudøver og sportscyklist efter den anden er blevet taget i seriøse dopingsager. Nu er doping i netop atletik og cykelsport efterhånden blevet så meget dagligdag, at man knap løfter et øjenbryn mere, når endnu en vinder eller udøver bliver knaldet. Selv sponsorerne reagerer dårlig nok på overtrædelserne mere og TV sender gladelig videre fra både den ene og den anden sportsbegivenhed, der er gennemsyret af uærlige sportsudøvere, som sjældent er blevet opdraget til, at der ikke findes nogen genveje til sejr. Men hvad gør man så? Man finder en ny sport, at kaste sig over med dopingemnet, og dem, der kaster sig over den, har ironisk nok et begrænset kendskab til hvad tingene egentlig drejer sig om. Man tager nogle reporter, og læser dem som fanden læser bibelen. Derefter tilfører man lidt usaglig kolorit og lidt fyld, hvorefter man i bedste tabloidpressestil offentliggør en historie, der i virkeligheden ikke er en historie.

Kunsten, at læse en rapport
Men hvad er det så påstanden lyder på? Ifølge en påstand i Golfmagasinet, så skulle dobbelt så mange golfere som andre sportsgrenes OL-deltagere blev testet positive for doping i 2007.

”Den dårlige nyhed er, at dobbelt så mange golfere som alle idrætsfolk inden for OL-sportsgrenene og IOC’s venteliste, hvor golf er med, blev testet positive sidste år”, skriver bladet, og fortsætter: ”Helt præcist er 3,9 procent af alle dopingtestede golfere verden over, mens kun 1,9 procent af alle testede idrætsfolk i OL- og IOC-sportsgrenene blev testet positive. Det viser helt nye tal fra den internationale antidopingorganisation.”

Dette er desværre en påstand som det meste af den danske presse har valgt at viderebringe i stedet for, at undersøge hvad der egentlig er fakta i sagen – også fordi et nyhedsbureau som Ritzau har valgt at viderebringe Golfbladets pressemeddelelse nærmest ordret i Danmark uden at forholde sig kritisk til den.

Spørger man nogle af de folk, der til daglig bevæger sig i golfens indre kredse, så tegner der sig dog et andet billede af de dopingresultater fra 2007 som World Anti Doping Agency (WADA) offentliggjorde i juli 2008. Den måde hvorpå rapporten er blevet præsenteret og fortolket, har blandt andet vakt en del forundring blandt andet i DGU.

”Jeg er sportschef i DGU, og jeg har været en del af denne her branche i stort set hele mit liv”, siger Morten Backhausen, der selv har været professionel golfspiller. ”Jeg har aldrig hørt eller set noget omkring doping inden for golf. Vi tester jo rigtig mange spillere hvert år, og der har aldrig nogensinde været noget. Hverken i de seneste år, eller i den tid jeg var professionel. Og sådan tror jeg også det forholder sig på verdensplan.”

Hos DGU’s Eliteansvarlige, Claus Mølholm, er der også en del undren at spore – både over artiklen, og de ting han er blevet citeret for i den.
”Mine udtagelser til den historie er et sammenkog, og det er meget uheldigt”, forklarer Mølholm, og da han bliver spurgt om han mener at de undersøgelser, der er blevet lavet at WADA tegner et korrekt billede af om hvor vidt der er doping i golfsporten, er der ingen tøven. ”Det kan jeg svare meget klart på: Den undersøgelse tegner ikke et klart billede. Men det er sådan set ikke WADA, der tegner det billede. Det gør pressen, og i første omgang Golfmagasinet.”

”Det, som der foreligger, er, at man har en laboratorierapport, som bliver sendt til os direkte fra de her uafhængige laboratorier, og så er det selvfølgelig rigtigt, at der bliver fundet nogle analytiske prøver, som afviger fra det, der er tilladt. Men det man skal holde sig for øje det er, at det jo ikke er domme, der er afsagt her, for når vi taler golfspillere og tidligere domme, så er det jo nærmest nul hvad, der har været af sager i hele verden. Grunden til dette er, at der er stor forskel på at finde et stof, som ikke er tilladt og til der rent faktisk kommer en dom”, fortsætter Mølholm. ”Det handler jo så igen ikke om, at der er en masse golfspillere, der ved hvordan man snyder med forskellige procedurer, eller på anden måde kommer uden om. Men det forholder sig simpelthen sådan, at en lang række stoffer, kan man få dispensation til at bruge. Inden for golfverden er det jo typisk at man får dispensation til at bruge høfebermedicin og astmamedicin. Man kan også få lov til at blive behandlet med binyrebarkhormon. Så sent som for en uge siden har en af vores professionelle spillere været inde og få dispensation fra Anti Doping Danmark til at få noget binyrebarkhormon for en skulderskade.”

Det vil sige, at når der er tale om denne ”rådata” fra laboratorierne, så er det data, der går uden om Anti Doping Danmark og direkte til WADA, så denne spiller, der har fået dispensation for at blive behandlet for sin skade, vil efterfølgende optræde som en person i denne her test, der er fundet positiv og har en dom - selvom spilleren på forhånd har opnået en tilladelse.

Hvem er blevet testet?
”Jeg kender ikke til nogle tilfælde af doping på Europatouren”, siger den dobbelte PGA-mester Anders Hansen. ”Men vi har haft mange møder for at imødekomme en dopingpolitik, og vi er i gang med at få igangsat et dopingprogram, der skal køres ind. Høfeber er et stort problem blandt golfspillere – der er spillere, som har måttet stoppe karrieren på grund af høfeber, så det skal vi naturligvis kunne forebygge som spillere.”

Mølholm, der selv har en tidligere karriere som aktiv elitespiller, bruger nu sin tid på at styrke DGU’s elite organisatorisk, og kan ikke se den røde linje i undersøgelsen.
”Jeg mener det er en helt forkert vinkel at tage, at gå ind og bruge disse laboratoriedata”, siger han. ”Det som man selvfølgelig kan se fra denne data – og det skal naturligvis tages med i betragtning – det er, at golf tilsyneladende er overrepræsenteret i forhold til nogle af de her præparater på den forbudte liste. Og når man så går ind og siger: ’Hvad kan dette skyldes?’, så er vi lidt mere ude i nogle gisninger frem for fakta, og derfor har vi fra dansk side taget fat i Anti Doping Danmark og WADA for at komme lidt bag om tallene, og hvad angår danske spillere, så er der ingen, som er blevet fundet skyldige i doping inden for de sidste 20 år.”
I det hele taget fremgår det ikke af rapporten om der overhoved er nogen, der er blevet dømt og hvilke stoffer, der er testet for (testosteron eller binyrebarkhormon). Og så er der et helt andet spørgsmål, der melder sig, for hvilken type spillere er det, der er blevet testet?

”Vi kunne godt tænke os at vide om det er en meget bred aldersgruppe, der er blevet testet i den pågældende undersøgelse, og hvor stor spredning der er på niveau af de spillere, der er blevet testet”, siger Mølholm. ”Er det en 20-årig eller er den en 50-årig?

Er det amatører eller professionelle? Er det en elitespiller, eller er det en motionist? I nogle lande kan det nemlig godt være motionister, som bliver testet. Men man må gå ud fra, at det er elitespillere og amatørelitespillere, der for det meste er blevet testet. Jo ældre man bliver, jo flere skavanker får man, og så handler det ikke om præstationsfremmende effekt, men om forebyggelse.”

”Det jeg tror man skal bide mærke i, er, at der med stor sandsynlighed ikke er nogle professionelle tal i denne her undersøgelse fra juli måned, fordi selvom der har været talt om det i mange år, så er det først i 2008, at der rent faktisk er gennemført doping tests i USA og Europa. Der har været lidt i Frankrig, for de har generelt været meget aggressive på grund af cykelsporten og Tour de France, og i de franske turneringer har der også været en franskmand, som også havde en håndskade som han blev behandlet for. Hans test viste positiv, men han blev frikendt, da det var en godkendt behandling. Men ellers er det først nu, at det professionelle niveau rent faktisk bliver testet, og det er noget at vi fra DGU støtter meget positivt, så det tests også bliver gældende på 3rd level og Challengetouren.”

”Vi kan jo aldrig gardere os imod en spiller, som af uvidenhed eller af dumhed tror man kan snyde systemet. Men har vi et testsystem, så er det blot et spørgsmål om tid før vedkommende bliver fanget, og så skal han naturligvis knaldes, hvis det ikke kan forklares på nogen naturlig måde.”

Spiller med åbne kort
Der er jo en stærk formodning om, at golfspillere færdes meget i naturen og formentlig har et lidt større behov for at få medicin mod blandt andet høfeber – og derfor får de også tilladelse til at bruge sådanne medikamenter. Golfspillere kan også være overrepræsenteret i undersøgelsen fordi de rent faktisk får flere håndled- skulder og rygskader end mange andre sportsudøvere og der er en meget større aldersspredning i golfsporten.

”Vi kunne godt tænke os at blive klogere på de 3,9 procent, men kort sagt, så mener vi i DGU ikke, at der er noget problem og vi mener ikke det er alarmerende. Men det er naturligvis interessant at gå i detaljer med hvad et tal som 3,9 procent skyldes”, siger Mølholm.

Grunden til at golf overhoved er kommet på tale i en sådan grad i forbindelse med doping, er, at golfen formentlig endelig er på vej på det olympiske program, og derfor har man nedsat et organ, der taler sammen i forhold til IOC med henblik på at få gennemført tests i golfsporten på alle professionelle niveauer for at få en ensrettet holdning til hvilke stoffer der er forbudt og i forhold til hvilke sanktioner, der skal være i forhold til overtrædelser - både blandt amatører og professionelle - og det vil der i løbet af 2009 blive fundet en konsensus omkring, blandt andet ved et møde, der skal afholdes her i Danmark.

”Vi er i en opstartsfase, hvor der er mange ting, der skal køres ind i det dopingprogram vi skal rette os efter, og når det drejer sig om doping skal der ikke så meget til før pressen tror der er en god historie”, siger Anders Hansen, der midt på sæsonen tog en pause fra spillet og fik en knæoperation, i stedet for at spille på medicin. ”Derfor spiller vi også med helt åbne kort. Der er ikke nogen, der ikke er imødekommende, for der er ikke nogen spillere, der har noget at skjule. De medikamenter, der til tider tages af golfspillere, er jo medicin, der er blevet godkendt på forhånd, så de såkaldte positive dopingresultater er jo i realiteten ikke positive. Det er jo ikke epo vi tager, men sådan bliver det jo fremlagt.”

Langt de fleste amatørforbund kører allerede efter WADA-listen, mens de professionelle forbund har valgt nogle variationer i forbindelse med visse stoffer. Det, der adskiller professionelle og amatører lige nu, er beta-blokkere, blodfortyndende og hjertefrekvensnedsættende medicin, som man ikke tillader på de professionelle tours, fordi man ikke vil have den mistanke, at det forbedre spillernes nerver og forbedre deres præstationer. Der er så til gengæld også læger, der mener, at disse medikamenter kan have en negativ effekt, da man så til gengæld heller ikke er mentalt skarp når det så gælder. Hos amatørerne er alkohol også stadig tilladt, mens det ikke er tilladt blandt professionelle. Tanken er formentlig, at man af etiske og sikkerhedsmæssige grunde helst ikke vil have folk gående rundt, der er berusede og kan slå over 300 meter skævt. Her skal der ikke nævnes nogen navne fra den amerikanske PGA Tour.

”Ser man på årsagen til WADA’s liste, så er det en blanding af, at der skal være en reel præstationsfremmende effekt før et stof bliver forbudt”, siger Mølholm. ”Så kan der være nogle etiske elementer, og her kan et forbund jo gå ind og sige vi vil gerne have alkohol på listen, da den ikke er passende for vores sport. I nogle få sportsgrene er der et sikkerhedselement i det: alkohol er ikke tilladt i motorsport, skydning og bueskydning og den sammenhæng kan man jo godt forstå.”

Et spørgsmål om tid
Men er de spillere, der er blevet dopingtestet i 2007 til rapporten fra juli så ligegyldige i det overordnede billede? Undersøgelsen er foretaget over hele verden, og selv i områder som Sydamerika og Asien ud over USA, Europa, Australien og Sydafrika, og når man ikke ved hvilke spillere, der er blevet brugt i testen, så gætter man jo sådan set bare på om der er et problem eller ej. Men hvis der er nogle ganske få spillere, der er testet positive for, for eksempel testosteron (væksthormon), så er det et problem, der skal tages meget alvorligt. Der kan være tale om en spiller fra Argentina, der gerne vil slå længere, eller der kan være tale om en motionist, som deltager i et forsøg, der er godkendt af det pågældende lands pågældende dopingorganisation? Sådanne personer indgår nemlig også i forsøget.

En spiller som Nick Price har været fremme i pressen og sige at han tidligere havde taget beta-blokkere, men man kan diskutere om det har en effekt da golf på topniveau er en meget mental sport. Det store spøgelse, er om der er et testosteronmisbrug i golfsporten. Er der nogen, som tager vækstopbyggende præparater. Vi gætter på det måske kan have en effekt når man træner, men ikke nødvendigvis på at man slår længere, for store muskler betyder ikke man slår længere og mere præcist. På det punkt er de lærte ret uenige. Men hvis man har en god fysik og tager vækstopbyggende præparater i en moderat grad, så kan man måske træne fra solen står op til den går ned, og så være frisk som en havørn næste dag. Den tese var der måske nogen, der kunne føle sig fristet til at prøve.

”Men doping er et modefænomen i pressen, og det gør, at man selvfølgelig kigger på andre sportsgrene end cykelsport og atletik”, afslutter Mølholm. ”Det er naivt, at tro at golfsporten kan komme uden om en dopingdom på et eller andet tidspunkt. Det er nok desværre et spørgsmål om tid før der er en golfspiller, der bliver testet positiv, men det er formentlig en type, der tror man kan komme til at spille som Tiger Woods ved at snuppe en genvej. Man kan gætte på om der går fem år, 10 år eller længere ud i fremtiden.”

Det korte af det lange er, at der nok ikke er nogen i golfverden, der negligerer forebyggelsen af doping i sporten, men måske gættes der mere end der vides, og så er det vigtigt at komme ind til sagens kerne, og det er kun de professionelle, der kan klare den opgave – ikke amatørerne, for nu at blive i golfterminologien.

Espen Uldal Player info Alder 46 år Denmark, Humlebæk Status Offline