Find andre spillere
Handicap
til
Alder
til



World ranking

2008-06-24 19:10:13

Et markant omspil i München

Share |

Der har flere steder og i flere lande været debat om afslutningen på BMW International Open i sidste uge. Jeg kan kun sige, at Martin Kaymers opførsel kun kan undskyldes med, at han er ung og forståeligt nok euforisk over sin sejr, vel at mærke den første tysker som vinder denne turnering, og så i dens 20 års jubilæum. Hatten af for ham...

Jeg var glad for at jeg spillede så godt som jeg gjorde i München efter at have været væk fra golf i en måneds tid. Jeg slog nogle rigtig gode slag, ramte bolden virkelig godt, og udviklede mit spil hele ugen til noget jeg virkelig kan bygge videre på. Det var dejligt at spille så godt igen. Jeg har ikke haft de helt store resultater i denne sæson, og man skal være glad når man så oplever sådan en weekend som den jeg oplevede på Nord-Eichenried.

Jeg trænede med mange dele af mit spil i sidste uge under turneringen – jeg kunne ikke træne før den gik i gang – og den smule smerte jeg kunne mærke i knæet var hvad jeg kunne forvente.

Omspillet gik jo ikke helt som jeg gerne ville. Jeg havde slået et virkelig godt teeslag på 18. i fjerde runde med min 3-wood, og det undrer måske nogen, at jeg så slog en driver på samme hul i omspillet. Jeg havde gået og ventet 40 minutter på at Kaymer skulle komme ind, og da han holede for birdie, tog vi så tilbage på 18. Hul. I mellemtiden havde vinden ændret sig og det var blevet koldere i luften, og når det bliver koldere kan bolden flyve 15-20 meter kortere, så derfor besluttede vi os for at jeg skulle slå en driver for at nå ud til det samme sted hvor jeg havde slået ud i fjerde runde.

Desværre ramte jeg bolden lidt for godt, og bolden rullede lige en anelse for langt. Set i bagklogskabens lys, skulle jeg måske have slået en spoon igen, men det er nemt at være bagklog. Faktum var, at jeg lå dumt i bunkeren. Jeg fik god kontakt fra sandet, men satte bolden 4-5 meter for meget til højre, og så lå jeg igen skidt i en ny bunker. Det var bare ikke et omspil hvor jeg havde marginalerne på min side, men sådan er det jo nogen gange.

Selvfølgelig er jeg ærgerlig over ikke at vinde for jeg spiller jo for at vinde, men der var så meget andet, der begyndte at fungere den uge, så jeg ser meget positivt på de næste uger.

Nu drejer det sig bare om at tage de gode takter med ud på banen her i Frankrig og i de efterfølgende uger.

På genhør,
Anders

Anders Hansen

Player info
Alder 41 år
Switzerland, Zurich
Status
Offline