Jeg var lidt betænkelig over at skulle spille så mange uger i træk som jeg har gjort, men det har været en ret god måned, må jeg sige.
Fra tee til green har spillet fungeret rigtig godt, men det har det nu gjort i lang tid. Den store forskel er, at mit korte spil nu fungerer meget bedre end i den første del af sæsonen, og derfor er resultaterne blevet bedre nu.
Denne uge… Jeg glæder mig til at spille i Sun City. Det bliver sjovt at spille turnering på denne måde, og jeg føler mig godt spillende, så jeg håber jeg igen kan skrue en serie gode runder sammen.
Så skal der mere batteri på min iPhone. Jeg smutter.