Find andre spillere
Handicap
til
Alder
til



World ranking
Player info
Alder år
Denmark, Fredensborg
Hcp 0.0
Status
Offline
Amanda Moltke-Leth

Mine billeder


Mine billeder
Min blog
2010-11-16 16:19:20
Nye udfordringer

Så kom den store dag. Dagen hvor jeg officielt siger at min tid på Ladies European Tour er slut. Efter 10 år som professionel trapper jeg ned og netop er startet på politiskolen.

Jeg startede nok overvejelserne for to-tre år siden. Der har været meget tvivl, for jeg har jo haft et dejligt liv som professionel golfspiller, men jeg har tænkt over, om jeg trængte til nye udfordringer i mit liv. De sidste par år har jeg ikke haft den samme motivation, og det kan man også godt se på mine resultater. Men det har været en lang proces for mig at komme frem til, at jeg skulle prøve noget nyt, for det har været en stor del af mit liv. Men for fem år siden levede og åndede jeg for golf, og sådan var det bare ikke længere. Jeg var for nysgerrig i forhold til nogle andre ting.

Det har egentlig været en teenagedrøm at komme ind i politiet. Men heldigvis fik jeg en masse muligheder som golfspiller. Siden fandt jeg ud af, at der var en aldersgrænse på politiskolen, der hed 29 år, så jeg slog det lidt hen, til jeg fik at vide, at aldersgrænsen var droppet. Jeg valgte at sende en ansøgning ind, og hørte ikke noget i lang tid. Men så blev jeg kaldt til optagelsesprøve, og så begyndte det at blive en realitet.

Mange vil jo nok tænke, at jeg var blevet for gammel til at blive betjent, når der jo har været en aldersgrænse på 29 år. Men jeg er skruet sådan sammen, at når jeg får at vide, der er noget, jeg ikke kan eller må, så bliver jeg virkelig opsat på at modbevise det.

I forhold til sin golfkarriere beholder hun sin status som professionel, hvor hun håber at finde tid til at spille enkelte turneringer på Telia Touren i løbet af det næste års tid.

Amanda Moltke-Leth står noteret for 116 turneringer på Ladies European Tour og har 12 slutplaceringer i top 10.



World ranking
Local ranking